Forside

Velkommen til 2012

I år har vi valgt at vores projekt til hjælpe Mælkebøtten på Grønland! Følg med her på siden…

www.mb.gl

Så er det nu det sker. Vær med til at samle ind til Kirgisistan!

Den store dag er i fuld sving. Det er den 7. juli og Århus Produktionsskole er rykket til Tivoli Friheden for at stable vores store event på benene, som starter klokken 13.00 på den store scene! Kom og vær med når Nicolai Wammen åbner for indsamlingen til fordel for børnene i Kirgisistan. Der bliver sjov og ballade for børn og barnlige sjæle, når konferencier Klaus Wunderhits sammen med en hel masse andre kunstnere og artister holder gang i scenen i eftermiddag – og glem ikke vores tombola med megafede præmier! Tjek lige vores sponsorliste ud i fanebladet øverst, og se hvor mange det egentlig drejer sig om. Det er helt vildt. Du kan næsten ikke undgå at vinde noget! Og så er det endda til et godt formål. Kom og få en herlig dag, store som små!

Støt med en gave og få fri entré til Tivoli!

Kom glad den 7. juli i Tivoli Friheden og tag noget gammelt legetøj med, som I ikke bruger mere – det kan blive til gavn for nogen andre. I får til gengæld fri entré! Kig på ønskelisten nedenfor.

Ønskeliste: Lego, Duplo, Play Mobil, Disney/børnefilm, Barbie, Nintendo, Hello Kitty, Brio, Fodboldtrøjer, Flex-i-trax, Gormiti, Cd’er m/børnemusik, Børnebøger, Kidswood, My Little Home, Bratz, Byggemand Bob, Cars/Rorri, Mickey & Minnie Mouse, Rasmus Klump, Thomas Tog, Brætspil.

Jeres brugte legetøj bliver solgt på loppemarked i Århus festuge og alle pengene går ubeskåret til børnene i Kirgisistan.

Skolen står på den anden ende!

Produktionsskoleelever og lærere på Århus Produktionsskole er i fuld sving med at hjælpe gadebørn og børnearbejdere i Kirgisistan. Skolen står på den anden ende! Der bliver samlet masser af donationer ind til vores tombola – kom og vind fantastisk flotte præmier fra bl.a IKEA, Eurocamp, Total Rent og Bog & Idé. Det er den 7. juli klokken 13.00 i Tivoli Friheden!

Støtteprojekt Barn til Barn støtter i år Kirgisistan

Projekt Barn til Barn på Århus Produktionsskole støtter i samarbejde med CPC – Center for Protection of Children i år gadebørn og børnearbejdere i Kirgisistan. Kirgisistan blev et selvstændigt land efter Sovjetstyrets kollaps, og har siden været plaget af korruption, arbejdsløshed og fattigdom.

Der vil den 7. juli i Tivoli Friheden blive arrangeret forskellige events til fordel for pengeindsamlingen. På græsplænerne foran scenen vil der være workshops med ansigtsmaling, sæbebobler, flødebollemaskine og andet. Der vil være en tombola med mulighed for at vinde lækre præmier. Hovedpræmien er et værdikort på 6000 kr til indretning af et børneværelse + indretningshjælper fra IKEA. Der er også et rejsegavekort på spil fra Eurocamp på 5000 kr, ligeledes doneret til det gode formål, og mange andre gode sager. På den store scene vil der blive afholdt et børneshow fra klokken 13.00 til 15.00 med professionelle kunstnere. Klaus Wunderhits er konferencier, og underholder med spas og sjov undervejs. Birger Vest kommer og tryller for børnene. Der vil også være cirkus og musik.

Borgmester Nicolai Wammen er ambassadør for projektet og vil åbne begivenhederne klokken 13.00 på den Store Scene i Tivoli Friheden.

 

Endvidere vil produktionsskoleeleverne opføre teaterstykket “Robin Hood” på scenen i Tivoli Friheden.
 

Sidste års projekt: Containeren med cirkusudstyr er nået frem

Nye billeder fra sidste års projekt. Containeren med det indsamlede cirkusudstyr er endelig ankommet til Afghanistan og modtagerne er jublende glade. Se fanen “billeder” øverst i menuen.